En ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at mange voksne – ikke kun unge – kommer til skade, når de er berusede. Undersøgelsen, der kortlægger ambulancekørsler i Region Hovedstaden fra 2015 til 2024, viser, at alkohol var en faktor i 5.433 ambulancekontakter, svarende til 6,2 % af alle kørsler. De mest berørte aldersgrupper er 40–54-årige og 55–69-årige, som tilsammen står for næsten halvdelen af tilfældene.
De typiske ulykker blandt voksne er fald på trapper, cykelstyrt og hovedtraumer – især i julefrokostsæsonen, hvor glat føre og høj alkoholindtagelse skaber en “perfect storm”. Ambulanceberedskabet oplever alt fra mindre skader til alvorlige traumer med langvarige eller fatale konsekvenser.
Undersøgelsen viser også aldersforskelle: Unge 15–24 år rammes oftere af alkoholforgiftning, mens voksne over 40 primært får ulykkesskader.
Samtidig påpeger Alkohol & Samfund, at ulykkerne hænger sammen med Danmarks meget liberale alkoholpolitik, hvor alkohol er let og billigt at købe. Forskerne understreger, at tallene kun viser “toppen af isbjerget”, da mindre skader ikke indgår.

Det er jo faktisk også ulovligt at køre fuld på cykel, vil da klart hellere have at mine børn ringer til mig og bliver hentet end at de cykler spritstive hjem. Nu er de lige små nok endnu, men for den ældste går der vel ikke så længe inden der begynder at gå øl i den…