Nu var det ikke mig du spurgte, men du har stillet tilsvarende (fornuftige) spørgsmål flere steder i tråden, så jeg tillader mig at svare. Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv og ud fra min egen erfaring.

Jeg mistede en forælder som barn, og selvom man ikke får ADHD af dét, kan traumer i barndommen vist være medvirkende til at det udvikler sig til et problem. Tror jeg nok. Men jeg kan nemt se hvilken side af familien jeg har det fra, både i mine forældres og min egen generation, så jeg har svært ved at forestille mig at det er “noget i vandet nu til dags” når min pensionerede forælder tydeligvis har (udiagnosticeret) ADHD.

Jeg tror som sagt ikke umiddelbart at mine neuroreceptorer er ændret som følge af noget ved det moderne samfund, men det er helt sikkert at de volder mig flere problemer som følge af den kompleksitet der er over det hele, og de mange, mange stimuli der kæmper om at gøre krav på min opmærksomhed. Og så er der alle de skjulte opgaver man kan fucke op i det moderne digitale bureaukrati: Jeg er altid lidt bange for at logge på borger.dk eller eboks eller netbank, men gudskelov har jeg ikke overset noget alvorligt endnu! Jeg er ellers teknologikyndig akademiker og burde have gode forudsætninger for den slags.

Jeg tror personligt at den stigende forekomst af ADHD er et vink med en vognstang om at vi indretter samfundet forkert på en række områder. Vi med ADHD er kanariefuglene i den kulmine, der er det moderne samfund.